Volkslied van Denemarken

1. Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand;
nær salten østerstrand;
det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas Sal
og det er Frejas Sal

2. Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid;
udhvilede fra strid;
så drog de frem til fjenders mén
nu hvile deres bene
bag højens bautasten
bag højens bautasten

3. Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt;
og løvet står så grønt;
og ædle kvinder, skønne mø’r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer
bebo de danskes øer

4. Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
som virker, hvad han kan!
som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå
sin top i bølgen blå

1. Er is een lieflijk land,
het staat met brede beuken
dicht bij het zoute oostelijke strand;
dicht bij het zoute oostelijke strand.
Het buigt zich in heuvel, dal,
zijn naam is oud-Denemarken,
en het is Freya’s zaal,
en het is Freya’s zaal.

2. Daar zaten vroeger de gepantserde mannen
en rustten van de strijd.
Toen trokken zij uit om de vijand te treffen;
nu rusten hun beenderen
achter de heuvels van de grafheuvels.

3. Dat land is nog altijd schoon,
want blauw golft de zee eromheen,
en het loof staat zo groen.
Edele vrouwen, schone meisjes
en sterke mannen wonen daar;
de taal is helder en vriendelijk,
en het land is mijn thuis.